Inspiration

 

Livssmerte og livsnydelse

 

Netop Prædikerens fokus på smerten kan forstås som en befriende provokation, der opfordrer til hvile, livsnydelse og refleksion. Hvis intet nytter, hvorfor så ikke standse den evige jagen efter kroppens behov og tankernes styring af vores liv, - og slippe identifikationen med sindets begrænsede opfattelse af hvad vi er?

Prædikerens skarpe tunge formidler en stærk og direkte fortælling om hvordan egoets forblændelse af retfærd, rigdom og magt river mennesket ud af forbindelsen med den guddommelige orden. Budskabet er provokerende stærkt og uden omsvøb, og opfordrer med sin ærlighed til at erstatte usund og ukærlig livsførelse, med den fulde fejring af livets mirakler, velsignelser og gaver. 

 

 

 

 

 

Løvhytternes glædesfest

 

I den jødiske tradition er Prædikerens bog en af de fem festruller og hører hjemme til løvhyttefesten..Løvhyttefesten er en glædesfest, og livsglæden findes flere steder i teksten, når man dykker ned i den.  Mennesket kan ikke overskue Guds handling og må trøste sig ved det liv det er givet og leve i mådehold og visdom, -  meningen med livet er det ikke op til mennesket at finde. Mennesket har bedst af at leve livet.